søndag den 6. september 2020

Bedre sent, end aldrig siger man. Det må være min dårlige undskyldning for ikke for længst at have skrevet om vores klubmesterskab for par. Her kommer det så! Den 27. juni, en af de skønneste sommerdage, vi har haft, løb mesterskabet af stablen. 22 deltagere, som havde lyst til og mulighed for at dyste mod hinanden, var samlede på banerne. Efter de indledende runder, var parrene med de bedste resultater flg.: Annelise og Vagn Sørensen, Lene Thomsen og Leo Jensen, Anne Lise Rasmussen og Karl Varming, Elly og Vagn Nielsen, hvilket berettigede til kamp om finalepladsen. Spændende og tæt, var spillet hele vejen igennem med skiftende førerskab. Som bekendt blev vinderne Elly og Vagn Nielsen med 27 slag, mens andenpladsen gik til Lene Thomsen og Leo Jensen med 28 slag! Virkelig spændende lige til det sidste. Tillykke til de to par! Som bekendt vinder bedste par også retten og pligten til at give kage næste år - det ser vi alle frem til!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar