tirsdag den 19. april 2022

 

KÆRE KROLFSPILLERE!
Så er det ved at være tid for at kridte krolfskoene! På tirsdag d.19. april kl.19, starter udendørssæsonen. Ja, jeg ved godt, at der er spillet i dagtimerne, men her er tale om den officielle sæson. Der er bestilt tørt og lunt vejr, dog er der ikke kommet nogen ordrebekræftelse fra meteorologerne - altså ikke nogen 100% garanti.
Vi håber det bedste og glæder os til at se såvel nye som garvede spillere.
Alle er velkomne!

fredag den 8. april 2022

 Lunderskov, marts 2022

Klubmesterskab 2022 afholdes onsdag, den 27. april.
Den 27. april 2022 er sidste onsdag i denne sæson, hvor vi spiller i Hallen.
Den dag vil vi holde et lille klubmesterskab
Vi spiller mindst 3 runder, og resultatet for de første 2 spil afgør, hvem der bliver klubmester.
Hvis I kan nå det, må I gerne spille flere runder end 3.
Vi skal ikke have tilmeldinger til denne dag – bare mød op, og vi trækker nummer, som vi plejer.
Efter spillet finder vi vinderne, og der er præmie til nr. 1 og nr. 2.
Ved 16-tiden har I mulighed for at spise et lille måltid, som består af enten et stjerneskud eller kartoffelsalat med frikadeller.
Der er ikke tilmelding til selve spillet – bare mød op.
Maden derimod skal bestilles, og der ligger en bestillingsseddel i cafeteriet.
I kan også bestille maden ved at sende en mail eller en sms til Lene
Drikkevarer skal købes i cafeteriet. Prisliste på drikkevarer ligger i cafeteriet.
Jeg kender ikke prisen på maden.
Sidste frist for bestilling af mad er onsdag, den 20. april.
Det er ikke tilladt selv at tage mad med.
P.s. En ægtefælle/kæreste er velkommen til spise med.