onsdag den 29. december 2021

 Torsdag d. 23.december 2021, mistede Lunderskov Krolfklub et værdsat medlem, Svend Christiansen.

Svend var ikke blot medlem af klubben, men Æresmedlem! Og ikke uden grund! Uden Svend, havde der nemlig ikke været en Krolfklub i Lunderskov.
Det tog sin begyndelse i Lilly og Svends have, hvor der egentlig ikke var plads nok, men intet problem! Man kører X antal trillebøre fulde jord på terrænet. Svend klarede det problem, som så mange andre - ikke noget med at give op!
Efter nogen tid kom der mange for at spille og pladsen tog tid og privatliv. Lunderskov Krolfklub blev etableret og en realitet i 2002. der har været bane i Anlægget, ved Drabæks Mølle og derefter ved Hallen, hvor vi stadig hører til med en velfungerende klub og mange medlemmer.
Alt dette kan vi takke ildsjælen, Svend Christiansen for!
Æret være Svends minde.

søndag den 26. december 2021


 Kære medlemmer i Lunderskov Krolfklub og Lunderskov Halkrolf for samværet i 2021.

Det har været et udfordrende år at agere i gennem de forskellige faser Corona har budt på.
I har virkelig gjort en indsats for at følge de forskellige påbud og anvisninger om håndsprit, afstand m.m. og været gode til det!
Vi håber på et på sigt bedre 2022, skønt det her og nu ser lidt gråt ud. Der er altid lys for enden af tunellen, måske skal man søge lidt for at finde det, men det er der!
Glædelig jul og et godt nytår ønskes af
Klubbernes bestyrelser