torsdag den 8. august 2019

Kirkedag.dk søndag, den 1. september 2019
Søndag, den 1. september 2019 afholder Skanderup Kirke en festival for hele sognet.
Indtil videre er programmet således:
Kl. 10.00 En anderledes Høstgudstjeneste i LunderskovHallen, hvor kirkekoret og Gospel Kids medvirker
Kl. 11.45 Kan troen flytte bjerge, eller flytter bjerge troen?, Professor Niels Christian Hvidt
...
Kl. 12.00 Aktiviteter for børn og ”legebørn”
Kl. 13.00 Standup – tidligere finalist ved DM i Stand-up, Jacob Svendsen
Kl. 14.00 ”Hvad rager verden mig?”Tre skarpe hjerner vil debattere emnet med hinanden og os. Ordstyrer Axel Jessen, Skanderup
Lunderskov Krolfklub er blevet spurgt, om vi vil holde vore krolfbaner åbne, og selvfølgelig vil vi det.
Bestyrelsen vil derfor opfordre så mange som muligt til at deltage denne dag – og også til at spille krolf om eftermiddagen.
Der skal være mulighed for, at legebørn i alle aldre, kan få et spil krolf under vejledning af et medlem af krolfklubben.
Derfor er det vigtigt, at der er nogle af os på krolfbanen hele eftermiddagen fra kl. 12.00.
Jeg tænker, at jeg vil lave en ”vagtplan”, så jeg vil gerne have en tilbagemelding fra jer, om I vil deltage i vagtplanen.
Alt efter, hvor mange, der deltager i vagtplanen, får I en ”vagt” på en halv eller en hel time.
På jeres tilbagemelding kan I lige skrive den tidsperiode, I ønsker at få vagt på.
I kan sende en mail til drosselvej20@gmail.com eller I kan skrive jer på en liste, som jeg hænger i Klubhuset.
Venlig hilsen
Lunderskov Krolfklub
Lene Thomsen
Ps: Jeg har ladet mig fortælle, at der bliver sat et stort telt om ved siden af LunderskovHallen, hvor man kan købe mad og drikkevarer.