tirsdag den 10. november 2020

Halkrolf er kommet godt i gang igen. Der var lidt spænding omkring, hvor stor interessen ville være, da forsamlingsforbuddet spændte ben for vores oprindelige plan. Men heldigvis lader krolfere sig ikke kue, tager det blot, som det kommer og får det bedste ud af situationen - tak for det, I gæve spillere. En god ting er, at vi kan slutte spillet af med en kop kaffe, det giver lidt snak på tværs af holdene. Vi håber, der snart bliver mulighed for flere spillere ad gangen, hvis ikke holder vi stadig fanen og humøret højt 😉

mandag den 2. november 2020

LUNDERSKOV KROLFKLUB OG HALKROLF Da startdatoen for Halkrolf er udskudt - foreløbig til onsdag d. 4. november - er der oprettet en ekstra spilletid på onsdage fra kl.15, hvor alle, som har lyst, er velkomne til spille, dette gælder for såvel uden- som indendørs spillere. Vi håber rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet. Venlig hilsen Bestyrelserne for de respektive klubber.