søndag den 30. juni 2019

Lunderskov Krolfklub har afviklet Klubmesterskab for Par, 2019. Et fantastisk vejr, spillere i højt humør, hvad kan man ønske sig mere?

Efter de indledende runder kom den alvorlige del af spillet, nemlig finalen, hvor fire par kæmpede om førstepladsen. Der var spænding til det sidste, da pointene lå tæt for de to af parrene. Resultatet var dog også blot en forskel på et point, 29 mod 30.
Tillykke til vinderne af andenpladsen, Asta og Børge Carlsson og til de heldige, Sonja og L...eo Jensen med en førsteplads.
Efter præmieoverrækkelsen var der kaffe og kage, kagen leveres af sidste års vindere, altså er det ikke "lutter lagkage" at vinde, man vinder nemlig også retten (pligten), til at levere kage næste år. Noget for noget.
Efter en velfortjent pause, mødtes spillerne til en fin aftenfest med dejlig mad og en rigtig god stemning. En enkelt historie blev fortalt og mange sange sunget. Alt i alt en herlig dag og aften!
Ja, man kan sige meget om Lunderskov Krolfklub, blandt andet, at medlemmerne er gode til at feste, men ikke mindst, at der er bred opbakning til diverse arrangementer i klubben.
Sidder der nu nogle læsere og tænker, at det lyder hyggeligt, så kom og vær med og I vil erfare, at
Krolf er for hyggen, det er ikke blot noget, man siger!
Tak for denne gang - vi ses til flere hyggelige spil og sammenkomster på banerne bag Lunderskov Hallen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar